Vidensmedier
Daniel Jacobsen, Jimmy Petersen
Hold 5
Danmarks Biblioteksskole
Antal Ord: 4234
Indholdsfortegnelse
Indledning(Daniel) 3
Problemformulering: (Daniel, Jimmy) 4
Youtube(Jimmy) 4
Hvad er indholdet så i de videoer som findes på YouTube? 6
Music Television (Daniel) 8
Hvad kan Youtube i forhold til MTV? 9
Youtube aflaster MTV 9
Youtubes copyright problemer 10
Youtube og fællesskaber 11
Skriftlige medier contra YouTube(Jimmy) 11
Opsummering (Daniel, Jimmy) 12
Perspektivering 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Indledning(Daniel)
Det er nok en stor overraskelse for nogen når de hører at Youtube kun har været oprettet i tre år, det var det i hvert fald for os. You-tubes bruger base er så stor at man har svært ved at forstille sig, hvordan den kan være blevet så stor på så kort tid. Derfor er vi blevet interesseret i Youtubes egenskaber til at fange brugernes opmærksomhed og hengivelse, men også, hvorvidt brugerne benytter Youtube og til hvilket formål.
Youtube har vist sig at være mere end bare en database for video-klip uploads for brugerne. Det er ikke bare personlige klip, der ligger på You-tube, men alt fra video-klip om instruktioner til hvordan man laver en toga ud af et lagen eller tjekke op om et nyt album, der lige er kommet ud, er så godt at man har tænkt sig at investere i det og gøre det til en del af samlingen. Det er mest omkring musikken, som vi har valgt at fokusere på, men også underholdning. Hvis You-tube er det nye medie for musikvideoer og underholdning, hvad bliver der så af tv-kanalerne, som MTV? Vi vil også se nærmere på Youtube som et sted for vidensdeling og hvorvidt Youtube kan bruges til undervisningsformål.
Youtube er som sagt tidligere en virksomhed, der er 3 år gammel, men med en stadigt voksende brugerskare. Youtube er kendt over hele kloden og bruges af alle slags nationaliteter. Med så mange forskellige internationale brugere kan man finde klip med musik på andre sprog eller underholdning, hvis humor, emner eller historiefortælling er helt anderledes end man er vant til. Derfor vil vi gerne finde ud af om You-tube er med til at flytte grænser, om den er med til at enten styrke eller nedbryde fordomme og hvad er dens påvirkning kulturelt?
Udover at sammenligne Youtube med MTV vil vi også gerne undersøge i sammenhæng med et trykt medie. Her fokusere vi igen på musik og underholdning og vil se nærmere på hvilke fordele og ulemper musikmagasiner har i forhold til Youtube. Youtubes brugere uploader personlige videoklip, men man kan også finde personlige erfaringer eller oplevelser i ugebladene og vil vi undersøge om der også er fordele og ulemper.
Problemformulering: (Daniel, Jimmy)
Vi har valgt You-tube som web 2.0 medie og vi vil undersøge:
Vi har tænkt os at stille YouTube op imod TV-kanaler med fokus på musik og underholdning.
Er YouTube en god database for andre former for interesser f.eks. undervisning og vidensdeling?
Vi vil også gerne undersøge brugernes motiver(berømmelse) for at bringe det offentlige rum ind i privatlivets sfære?
YouTube er en voksende virksomhed og hvad er dens påvirkning kulturelt, kan YouTube flytte grænser?
Hvad er fordele/ulemper i forhold til trykte medier som ugeblade og magasiner?
Youtube(Jimmy)
Da Tim Berners-Lee i 1989 opfandt www (world wide web), var der ikke nogen der kunne forudse den udvikling nettet har gennemgået. Der blev dengang ivrigt diskuteret hvad man skulle stille op med dette nye medium. De store tv-netværk i USA deltog også i denne diskussion, og de var meget skeptiske over for internettets muligheder.
Stephen Weiswasser, ABC udtalte på dette tidspunkt” You aren’t going to turn passive consumers into active trollers on the internet”
Michael Wesch, Assistant professor of Cultural Anthropology på Kansas State University.
Han har været med til at lave en antropologisk undersøgelse af YouTube.
MW havde tidligere en video på YouTube, ” The Machine is Us/ing Us ”, der på et tidspunkt var den mest sete video på YouTube. Han holdte den 23. juni 2008 et foredrag som giver en god introduktion til YouTube. (http://www.youtube.com/watch?v=TPAO-lZ4_hU
Ser man på udviklingen af YouTube vs. De tre store tv-netværk, kan man lave følgende regnestykke. ABC startede med at sende i 1948.
2008 – 1948 = 60 år
3 netværk x 60 år x 365 dage x 24 timer = over 1,5 millioner timers programmer.
YouTube har produceret mere i de sidste 6 måneder (uden producere).
9232 timer/dag svarende til 385 tv-kanaler som kører uafbrudt.
200.000 3 minutter videoer (not ” mass media ”) og det svarer til 88 % nyt originalt materiale der bliver oploadet hver dag.
YouTube er et godt eksempel på et Web 2.0 site, altså en webside med bruger genereret indhold.
Nogle statistiker om YouTube:
Den hurtigst voksende webside i internettets historie
100 millioner ”streamed” videoer om dagen
65.000 nye video klip uploadet per dag
60 % af internet videoer ses på YouTube
20 % - 30 % af trafikken kommer fra USA
30 % - 40 % af indholdet er under copyright.
Størsteparten af brugerne findes i aldersgruppen 18-35år.
YouTube startede så småt i februar 2005 af tre amerikanere: Jawed Karim, Chad Hurley, og Steve Chen. De tre tidligere PayPal ansatte havde været til en fest, hvor de havde optaget noget video. De ville gerne dele deres optagelser med deres venner. Mulighederne på dette tidspunkt for video-deling på nettet var ikke særligt gode, så de tre venner satte sig for at finde en mere optimal måde.
Det resulterede så i YouTube som startede i maj 2005 som en klon af HotorNot.com. De første videoer på YouTube var private optagelser filmet af de tre venner. Det blev dog ikke den store succes. De fik så tilført kapital som gjorde det mulig at reklamere for YouTube. For at lokke flere brugere til startede de konkurrencer hvor brugerne kunne vinde præmier ved at uploade videoer og skaffe nye brugere, og det blev en stor succes.
Så i juni 2005 blev en nyere og forbedret udgave af YouTube udgivet med det formål at lave en video-delings platform. Desuden blev det nu muligt at få tilbudt relaterede videoer som forøgede mængden af sete videoer. Samtidig blev brugerne opfordret til aktivt at kommentere og rate videoer, samt kommunikere med andre brugere. Herfra gik det for alvor stærkt. I sep. 2005 nåede man over 1 million sete videoer om dagen.
I oktober 2006 blev YouTube så opkøbt af Google for 1,65 billioner dollars i aktier.
Hvad er indholdet så i de videoer som findes på YouTube?
Musikvideoer er noget af det der bliver set mest af og som er mest populært. Mange brugere laver ligefrem deres egen video – version af populære numre. Pladeselskaberne laver ofte konkurrencer hvor de opfordrer brugerne til at lave videoer til udvalgte kunstnere.
Der er også rigtig mange hjemmevideoer som til dels er beregnet til et mindre publikum som familie og venner. Den store styrke ved YouTube er du kan finde næsten alt hvad du søger efter. Så der er både de mest populære, og du kan finde smalle nicher som appellerer til mindre grupper.
Google havde selv deres egen video- side som dog ikke var den store succes. Så de så i YouTube muligheden for at udvide deres forretning.
Google har så investeret mange ressourcer for at skabe et produkt som kan tjene penge til koncernen. Ved at skaffe reklamepenge fra adskillige store primært amerikanske firmaer. Ifølge Forbes vil YouTube i 2008 tjene 200 millioner dollars og i 2009 regnes med en indtægt på 350 millioner dollars.
En af de væsentlige årsager til YouTubes store succes skyldes at det er gratis for brugerne at se og poste videoer. Du skal dog oprette en profil på siden hvis du ønsker at uploade videoer eller kommentere andre brugers videoer. Det eneste det kræver for at se videoer på YouTube er Flash player som er standard på de fleste platforme.
YouTubes succes skal ses i lyset af den teknologiske udvikling og de faldende priser på såvel hardware som software. Det skyldes især hastigheden på internettet som gør det meget nemmere at down – og uploade videoer i stor stil. Udbredelsen af digitale kameraer gør også at flere får mulighed for at deltage med hjemmevideoer.
YouTube gør det også muligt at inkorporere videoer via blogs, Facebook, MySpace og andre sociale netværkssider. Her skal MySpace fremhæves da deres samarbejde med YouTube har fremmet udbredelsen og populariteten af YouTube.
YouTubes samarbejde med MySpace har været en væsentlig årsag til at YouTube er hvor de er i dag. Da MySpace med sit store netværk blandt især unge og nye musik bands, været en stor fordel for YouTube i deres udvikling.
YouTube har indgået aftaler med flere pladeselskaber, og tv-stationer som alle sender indhold ud på nettet via YouTube. Dette er et forsøg på at tjene penge via reklamer og undgå søgsmål om copyright spørgsmål.
Michael Wesch kommer i sin undersøgelse af YouTube også ind på mediets betydning for brugerne. Han mener at medier ikke bare er redskaber til kommunikation. ”Media mediate human relations ”. Dermed mener han at når medier ændrer sig, ændrer de menneskelige relationer sig også. I stedet for sted til sted relationer mellem mennesker, er der over internettet en person til person relation. Barry Wellman kalder det også”networked individualism”, (Barry Wellman er director for Netlab at the University of Toronto).
Fremkomsten af de nye web 2.0 firmaer med deres gratis web platforme og billige software er med til at skabe et nyt medie billede. I 1990`erne producerede medierne indholdet og 2000`erne er medierne blevet kommunikations medier.(Leo Manovich, 2008) Medierne bliver sociale medier. De bliver en naturlig del af folks hverdag, og for mange bliver livet på nettet en væsentlig del af deres identitet. For nogle få brugere giver livet på YouTube berømmelse og skaber grundlag for en karriere i underholdningsbranchen.
Med deres bruger generede indhold er der ofte en opfattelse af de nye medier som alternative og progressive. Der er dog lavet undersøgelser der viser at det kun er 0,5 % - 1,5 % af indholdet som er lavet af brugerne selv.
L.M. mener i høj grad at websiderne bliver kørt af store elektronik firmaer. Producenter af digitale kameraer, video kameraer, musik afspillere, laptops o.s.v. Så de kan via reklamer sælge deres egne produkter til brugerne. Eller de sociale medier selv som er i gamet for at tiltrække så mange brugere som muligt til deres sider, så de kan score penge ved at sælge reklamer og deres brugerdata.
Han kalder det en professionel underholdnings industri, hvor brugerne genbruger allerede udgivet materiale. Brugerne remixer og former indholdet som de har lyst til, uden at bidrage med væsentlig nyt. Ved at diskutere om en video og svare igen med en ny video er brugerne ved at skabe et ”liv online”.
LM mener at YouTube og andre web. 2.0 firmaer er en del af en ”kulturel industri”, (Theodor Adorno og Max Horkheimer, 1944).
LM mener den store udfordring for den nye web 2.0 kultur må ligge i den dynamik de skaber – dens konstante innovation, energi, og uforudsigelighed.
En anden kritiker er den amerikanske forfatter Andrew Keen som i bogen ”The Cult of the Amateur” ligefrem mener at YouTube er med til at ødelægge Amerika kulturelt.
Han mener ikke du kan stole på internettet og kalder YouTube for en lang reklame pause. Han mener vi bør være mere kritiske for hvad vi ser på nettet. Han bruger udtrykket ”Digital Narcisism” om mange af de mennesker der ligger videoer ud på YouTube. AK siger også at man bør være kritisk over for et gratis medie, for hvad er motiverende og hvem styrer indholdet? Er det i store træk kun pengene der bestemmer indholdet? Han siger om YouTube, Wikipedia, og andre sider at det er svært at gennemskue der kontrollerer indholdet. I modsætning til medier hvor der sidder ”gatekeepere”, altså redaktører, uddannede journalister og medarbejdere, der er med til at sikre et sobert og til dels objektivt indhold. (http://www.youtube.com/watch?v=un5vTaUZvi4
Music Television (Daniel)
Music Television eller forkortet MTV blev først lanceret med base i New York som et amerikansk kabel netværk den 1. august 1981. Det var MTVs originale ide at den skulle spille musikvideoer hver dag 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og vist frem af værter, som man valgte at kalde VJs1. I 1981 havde MTV 5 VJs. MTVs tidlige format gik ud på at vise en top 40 radio2.
I starten vidste de rå promoverende eller koncert klip, som de fandt, hvor det var muligt at støve dem frem. Eftersom kanalens popularitet voksede og musik kompagnierne fik slået øjnene op for kanalen, som et medie for at blive anerkendt og offentlig omtale begyndte de hermed at producere klip specifikt til MTV. Før 1983 viste MTV ikke musikvideoer med farvede personer og hvis det ikke var for CBS records, Præsident Walter Yetnikof, som truede med at stoppe for alle kompagniets musikvideoer. Denne hårde tilgang til MTV gjorde at Michael Jackson brød igennem med hans sang ”Billie Jean” og hjælpede andre sorte artister med at bryde igennem. Efter at MTV begyndte at vise Micheal Jacksons video steg MTVs popularitet, derefter overgik fokus fra rock til pop og R&B, som derved fik Prince og Whitney Houston til at bryde igennem.
MTV introducerede 120 minutter med alternativt rock og ”undergrunds” videoer i 1986. Denne serie skulle løbe over MTV de næste 14 år og blive en af deres legendariske serier. I 1987 tilføjede MTV endnu en serie ved navnet ”Headbangers Ball” som ville blive kørt indtil 1995, som viste ”Heavy Metal” musik og nyheder. ”Yo! MTV Raps” debuterede i 1988 og fortsatte indtil 1995 hvor det fik navn forandring til bare ”Yo!” og kørte yderligere indtil 1999.
Udover at spille musikvideoer producerede MTV deres første Video Music Awards i 1984. VMA udviklede sig til en musik-industris showcase rettet imod de unge som et svar på grammys. Viacom opkøbte MTV i 1985 og 1987 begyndte de at producerer underholdning, som Club MTV3, Remote Control4 og MTV unplugged5. Disse ville blot være begyndelsen på nye gameshows, som ville komme op i tiden, senere kan nævnes reality-serier som The Real World og Road Rules.
MTV har også kørte kampagner for det demokratiske parti i USA med programmer som ”Choose or Loose” i 1992 for at få 20 millioner mennesker til at registrere sig til at stemme. Fight For Your Rights kampagnen med sloganet ”Speak Out/Speak Up Against Violence” for at bringe fokus på Amerikas kriminalitet, stoffer og volds problemer.
Hvad kan Youtube i forhold til MTV?
Youtube har den formidable egenskab at det er muligt at uploade lige hvad man har lyst til og at man stort set kan finde hvad man søger efter, om man så ikke ved hvad det helt præcist er man leder efter og derved får en serendipitet oplevelse. Medmindre man ikke har set programmet eller kender særlig meget til hvad MTV viser kan man også opleve en serendipitet oplevelse, men det som MTV viser er blevet lavet af ansatte, som har tilrettelagt programmet på forhånd. Når man tænder op for fjernsynet og zapper hen på MTV, så er der ikke nogen særlig funktion, der gør det muligt at finde netop lige det musik eller underholdningsprogram man kunne tænke sig, men man bliver tvunget til at se det, der bliver vist i det moment. Youtube til gengæld har ikke noget fast program og der kan man nemt finde den musikvideo man vil se. På Youtube er det muligt for brugerne at give karakterer i form af 6 stjerner, hvor selvfølgelig flere stjerner betyder bedre indhold. Udover at kunne give karakterer på Youtube er det også muligt at skrive korte kommentarer, så det er muligt at bidrage med hvorfor noget er godt eller dårligt. MTV har man ikke mulighed for at læse kommentarer til hvad de viser og heller ikke at give karakterer efter man har set noget, i så fald, skal man kikke andetsteds. Youtubes uploadede videoer er ofte behandlet af brugerne og det betyder at det format som videoerne bliver optaget i ikke altid er det bedste at bruge på Youtube og da Youtube kun supporter en vis størrelse, som hver video må fylde er kvaliteten slet ikke ligeså god som at se MTV.
Youtube aflaster MTV
Man kan finde utroligt mange video-klip på Youtube, heriblandt specielt, musikvideo. Disse musikvideoer har meget tydeligt aflastet det, som MTV blev mest kendt for i sin tid. I 2000 viste MTV for 8 timers musikvideoer i gennemsnit om dagen, men blev reduceret til kun 3 timer i gennemsnit i 2008(http://en.wikipedia.org/wiki/Mtv 14. oktober 2008). MTV har derfor været nød til at refunktionalisere(Niels Ole Finnemann ”Internettet i mediehistorisk perspektiv” s. 57), nemlig, at producere underholdning, såsom gameshows, liveudsendelser, interviews, realityshows og ikke mindst nyheder6. Med denne udvikling som MTV har gået igennem bliver det endnu mere vigtigt for dem at involvere deres seere i deres udsendelser. Det kan f.eks. lade sig gøre med mobilens SMS-funktion. Det kan være i et reality-program, hvor der skal stemmes folk hjem eller stille spørgsmål til kendte, som bliver interviewet.
Youtubes copyright problemer
Selvom man kan finde alle slags musikvideoer på Youtube er det ikke sikkert at det bliver ved med at være der. Mange af de musikvideo, som ligger på Youtube er nemlig under copyright og det vil sige at uden at man har fået lov må man ikke uploade dem. Hvordan kan det så være at man f.eks. kan finde musikvideoer på Youtube? Youtube er blevet kritiseret for deres manglende kontrol over hvad brugerne kan og ikke kan uploade. Det vil sige at hvis man har lavet et link til en Youtube musikvideo på sin egen blog eller et andet websted, kan man risikere at linket pludselig ikke eksistere. Dette stiller egentlig også et moralsk spørgsmål til brugeren om man skal meddele Youtubes personale om det brud på loven, som den givne musikvideo bryder eller om man bare skal ignorere det. Det kan også ofte være svært for brugeren af Youtube at vide hvad der egentligt er lovligt og hvad der ulovligt. Chancen for at de fleste brugere har styr på hvad der strider imod reglerne for uploads er ikke så stor bl.a. fordi man slet ikke behøver at lave et brugernavn og fylde alt muligt personligt om sig selv ind for at benytte siden. Der dog nogle klip, som bliver vurderet uegnet og det kan f.eks. nøgenhed eller upassende sprogbrug. For at kunne se disse uegnede klip bliver man nød til at logge ind, men kravene for at kunne logge ind er utroligt minimale. Det eneste de kræver for at kunne oprette et brugernavn er din E-mail adresse, hvilket land du bor i og hvor gammel du er. Derefter bliver der sendt en mail til dig om bekræftelse og så har du din Youtube konto. I tilfælde af at det bliver opdaget at man har uploadet ulovligt materiale bliver ens konto slettet, men det holder ikke en fra at kunne oprette en ny.
Youtube og fællesskaber
Når nok mennesker bruger et medie til at lægge deres personlighed ud på nettet ønsker de at blive set og søge andre mennesker med samme interesse. Derfor når en bruger uploader noget af sig selv surfer han også de andres uploads. Youtube giver brugeren mulighed for at give en video karakterer og tilmed tilføje en personlig kommentar. Med dette karakter system implementeret kan folk som besøger siden se automatisk hvilke klip der er mest populære. Dette har skabt muligheden for ukendte mennesker at blive utrolige populære på internationalt basis. Hvilket medfører at mange ukendte kunstnere heriblandt, musikere, filmproducere osv. der både har og ikke har kvalifikationer til at emergere på Youtube. Dette har bidraget til at mange fællesskaber er opstået på Youtube, men har også bidraget til at kvaliteten og betydningen af de karakterer og kommentarer, der bliver lagt ud på Youtube er blevet meget mere utroværdige. Det faktum at enhver kan blive en bruger på Youtube og udgive sig for at være hvem som helst heller ikke hjælper. MTV er til gengæld styret af uddannede og kvalitative medarbejdere, som har styr på hvordan man skaber og sammenfatter shows, som varer mere en 10 minutter.
Skriftlige medier contra YouTube(Jimmy)
Hvis man skal se på skriftlige medier som kunne være et alternativ til YouTube, kunne det være magasiner og ugeblade. Magasiner som dækker musik, film, computer, spil, foto, og lignende. Her vil jeg nævne MOJO og UNCUT som begge to kommer fra England.
MOJO er et månedligt magasin som første gang udkom den 15. oktober 1993. Magasinet dækker området for ”klassisk rock”. Der gives dog også plads til nyere navne især fra England og USA. Der er skrevne artikler, interviews, live reportager, pladeanmeldelser, dvd anmeldelser, og anmeldelser af musik litteratur. Med masser af billeder og bagerst i magasinet er der en sektion hvor læserne kan få svar på spørgsmål som de skriftligt har sendt til MOJO. Desuden er der en oversigt over kommende live shows. Hver gang medfølger også en cd med musik, der som regel er en del af MOJO´s tema for denne måned. MOJO magasin har også en hjemmeside. http://www.mojo4music.com/blog/
Uncut er også et månedligt magasin som ud over musik også dækker film. Uncut går ikke så meget i dybden med musikken som MOJO. Til gengæld har de en stor sektion om film. Her interviewer de skuespillere og instruktører, og der er anmeldelser af film. Med Uncut følger også en cd med både ældre og nyere musik.
Fordelen ved de trykte magasiner i forhold til YouTube er helt klart fordybelsen, frem for den mere flygtige video form. Magasinerne går mere i dybden med stoffet og bliver skrevet af dedikerede journalister og andet ”godtfolk” inden for musik branchen. Skriften især er den store forskel fra Youtube, da det helt tydeligt ikke er noget de vægter særlig højt. Du kan gemme magasinet og vende tilbage igen uden at skulle tænde for en computer og læse det i fred og ro, for forstyrrende elementer som findes på nettet. Du ved hvem der udgiver og skriver magasinet og du har en mulighed for at komme i kontakt med magasinet via brev eller deres hjemmeside.
Ulempen ved det trykte medie er så især tidsfaktoren. I dag hvor nyhedsstrømmen går så hurtigt, at en måned kan være lang tid at vente. Magasinerne har ofte en tendens til at dække tidligere udgivet materiale, med en ny vinkel og måske nogle nye fotos. Ofte er det ”tordenskjolds soldater” der bliver pudset af og hevet frem i rampelyset. Så er der prisen sammenlignet med YouTube som er gratis for brugerne. Et magasin som MOJO koster ca. 100kr. En anden ting er de fylder, så ofte ryger de til genbrug, eller du har dem liggende i kældere og på loftsrum. Hvor på en computer er det bare spørgsmålet om hvor mange ram du har.
Opsummering (Daniel, Jimmy)
Vi har fundet ud af at YouTube er med til at aflaste TV-kanaler heri bl.a. ved at indgå aftaler med indholdsudbydere og giver TV-kanalerne mere frihed til at underholde og inddrage deres seere i programmer. Vi har set at materiale, der dukker op på Youtube kommer vidt omkring i verden og bliver remixet. Vi har belyst at folk skaber en ny identitet og dermed et ”liv online”og for nogle få heldige kan den være en platform for karriere og berømmelse. Efter Googles overtagelse af YouTube, er reklamer blevet en større del for at tilbyde brugerne den samme nemme og gratis adgang. YouTube er blevet en del af den internationale underholdningsindustri. Til sidst har vi belyst hvilke fordele og ulemper YouTube har i forhold til trykte medier.
Perspektivering
Vi tror helt klart der er en fremtid for YouTube. Spørgsmålet er i hvilken form? Vil udviklingen fortsætte i den nuværende, med stadig flere kommercielle videoer, og vil det måske skræmme brugere bort. Brugere som ønsker at bruge YouTube til vidensdeling og til undervisningsformål. Spørgsmålet er om ikke de brugere, som ønsker YouTube skal gå i retning af mere informations- og vidensdeling, går andre veje? YouTube vil blive ved med at vokse og med TV-kanalers samarbejde er det muligt for YouTube, at blive det største leksikon for visuelle medier, men det kommer til at blive meget selektivt, fordi YouTube og deres brugere fokusere langt mere på underholdning. Forskeren Andrew Kean siger at YouTube er en meget lang reklamepause.
Konklusion
YouTube har måske et af de største potentialer for at være en kraftig videnskabeliggjortes, men det utrolige aspekt, som gør at brugerne er den centrale force indenfor uploade og sharing af videoer. For mange mennesker ligger interessen i at blive underholdt og det virker på det fleste som, at YouTube ikke er velegnet til brugen af video vidensdeling, da det fremkommer som useriøst at lære igennem visuelle midler/medier. YouTube mangler dog den egenskab, med hensyn til deling af viden, at gøre det nemmere at kommunikere for brugerne så der rent faktisk kan opstår dialoger frem for monologer.
Det er utroligt at tænke på at YouTube i starten var skabt af 3 venner med formålet at dele nogle videoer med deres venner og bekendte. At det skulle udvikle sig til verdens største platform for deling a videoer. YouTube er blevet en 24-timers nonstop kanal hvor brugeren kan lægge sit eget program for hvad han vil underholdes med, om det så er professionelt eller en hjemmevideo. Dette gjorde YouTube til en konkurrent for de allerede eksisterende billedmedier, men som ordsproget lyder: ”If you can't beat them, Join them” og det gjorde at mange store medier firmaer har indgået en samarbejdskontrakt.
I dag ønsker vi som personer at være individuelle og stå på egne ben, men vi vil også gerne være en del af et fællesskab og have forhold. Samtidigt med at vi bliver bombarderet med flere og atter flere reklamer ønsker vi også at møde noget ægte og autentisk. Dette er drivkraften bag brugerne og deres fremtræden i det offentlige rum på internettet.
Litteraturliste
Bøger:
Finnemann, N.O. (2005) ”Internettet Mediehistorisk Perspektiv”
Bruhn Jensen, K. (2008) ”Medier og Samfund: En Introduktion”
Adorno, Theodor og Horkheimer, Max (1944) ”Culture Industry”.
Artikler:
Manovich, Leo (2008) ”The practice of everyday (media) life”. “From mass consumption to mass <> production”.
Hjarvard, Stig (2005) Det selskabelige samfund, Essays om medier mellem mennesker. 2. udgave.
Castells, M. (2003). Internet galaksen: refleksioner over Internettet, erhvervslivet og samfundet.
Internetsider:
http://www.startup-review.com/blog/youtube-case-study-widget-marketing-comes-of-age.php
http://connect.educause.edu/Library/ELI/7ThingsYouShouldKnowAbout/39395
http://www-personal.umich.edu/~ladamic/courses/si508f07/projects/youtube.pdf
http://www.reinouttebrake.blogspot.com/2008/06/analyse-youtubecom-and-where-does-it.html
http://www.imconf.net/imc-2007/papers/imc131.pdf
http://www.esbenfjord.dk/?p=1298
http://www.youtube.com/watch?v=TPAO-lZ4_hU
http://www.youtube.com/watch?v=un5vTaUZvi4
http://en.wikipedia.org/wiki/Mtv
http://en.wikipedia.org/wiki/Uncut_(magazine)
http://en.wikipedia.org/wiki/Mojo_Magazine
http://www.mojo4music.com/blog/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar